Svendborg er ved at flytte hegnspælene mellem almen- og specialområdet. 31. august 2026 godkendte Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget det samlede beslutningsoplæg som grundlag for den videre dialog — med den bemærkning, at udvalget "endnu ikke har fået forelagt konkrete konsekvensberegninger for de enkelte skoler." Pakken indeholder, at alle børn starter i børnehaveklassen i almenskolen, at 10. klasse lukkes på Centerafdelingen og Svendborg Heldagsskole, at heldagsklassetilbuddet "Broen" flyttes fra Tåsingeskolen til Skårup Skole — og en helt ny tildelingsmodel, hvor skolerne selv skal betale en takst, når de sender en elev videre til et specialtilbud. 5. oktober 2026 behandlede udvalget pakken igen — og sendte den i høring med to ændringer. Afgivertaksten blev sat ned fra 220.000 til 200.000 kr. pr. elev, og undtagelsen fra "alle børn starter i almen" blev udvidet, så børn fortsat kan visiteres til Byhaveskolen, funktionsklasser og heldagsklassen i 0. klasse. Enhedslisten stemte imod. Høringen løber fra midt oktober til midt november 2026, og den endelige vedtagelse ligger i kommunalbestyrelsen 15. december 2026, med virkning fra skoleåret 2027/28.
Alle børn starter i almen — det er retningen
Kommunalbestyrelsen vedtog i april 2024 en børne- og ungepolitik med ambitionen om, at flere børn skal være en del af fællesskaber i deres lokalmiljø. Siden er det gået den modsatte vej: andelen af børn i segregerede specialtilbud er steget, særligt på specialskolerne, og udgifterne med den. Revisionsfirmaet BDO lavede derfor en økonomisk analyse af specialundervisningsområdet, som udvalget fik forelagt 2. marts 2026.
Forløbet siden: temamøde om almenskolen 1. juni, budgettema om investering i et løft af almenskolen 15. juni, 10. august en uddybet beskrivelse af forvaltningens faglige afsæt — og 31. august 2026 det samlede beslutningsoplæg. De godkendte ændringer af skolestrukturen, alle med virkning fra skoleåret 2027/28:
- Alle børn starter i børnehaveklassen i almen — eventuelt med støtte eller i et forstærket tilbud. Kommunens specialtilbud har dermed ikke børnehaveklasse. Undtaget er elever til Byhaveskolen og eksterne tilbud.
- 10. klasse lukkes på Centerafdelingen og Svendborg Heldagsskole. Efter 9. klasse fortsætter eleverne i en almen 10. klasse — eventuelt med støtte — eller på en ungdomsuddannelse. Svendborg Heldagsskole har senest haft en elev i 10. klasse i 2023.
- Udskolingstilbuddet "Broen" for 7.-9. klasse flyttes fra Tåsingeskolen til Skårup Skole, hvor der etableres et sammenhængende og større heldagsklassetilbud for 1.-9. klasse.
Logikken bag det tredje punkt er værd at forstå: kommunen vil have større og stærkere specialklasseenheder, så specialklasserne opbygger kapacitet og kompetence nok til at løfte elever, der ellers ville blive segregeret helt op på specialskoleniveau.
Den nye tildelingsmodel: skolen kommer til at betale for at sende en elev videre
Det er den del, der på sigt kan ændre mest i hverdagen. I dag er det, som forvaltningen selv skriver, en økonomisk fordel for en skole, hvis en elev visiteres til et specialtilbud — regningen er central. Det vender modellen om.
- Skolerne får decentral medfinansiering. En skole skal betale en fast takst, når en elev i dens distrikt segregeres til et specialtilbud. Taksten er den samme, uanset hvilket tilbud eleven visiteres til, så små skoler med sårbar økonomi kender risikoen på forhånd; forskellen op til den faktiske udgift dækkes centralt.
- Forbundne kar genindføres. Et merforbrug på specialområdet hentes ind via skolernes egne budgetter — et mindreforbrug tilfalder almenområdet. Den mekanisme har stået i modellen siden 2019, men er ikke blevet brugt de senere år.
- Tre spor. Spor A er almenundervisning og forebyggelse, fordelt efter elevtal og socioøkonomi. Spor B er forstærket indsats i almen. Spor C er specialtilbud med en gennemsigtig takst pr. tilbud.
- Rammefinansiering afløser takst pr. elev i spor B. Ny lovgivning fra august 2027 ventes at fjerne visitationen til forstærket indsats, så skolerne selv skal sætte ind — og så kan man ikke længere udløse en takst pr. barn.
Forvaltningen henviser til erfaringer fra Odense, Faaborg-Midtfyn og Assens, men noterer også, at modeller med forbundne kar kan blive udfordret af et stigende antal elever med behov for specialundervisning.
Processen — og hvor I kan komme til orde:
| Dato | Hvad sker der |
|---|---|
| 31. august 2026 | Udvalget godkendte oplægget som grundlag for dialog |
| 2. september 2026 | Dialogmøde med arbejdsgrupperne |
| 21. september 2026 | Dialogmøde med faglige organisationer, tillidsrepræsentanter og skoleledere |
| 30. september 2026 | Dialogmøde med skolebestyrelser og skoleledere |
| 5. oktober 2026 (afholdt) | Udvalgets 2. behandling. Anbefaling 2, 3 og 5 godkendt, anbefaling 1 og 4 justeret, materialet sendt i høring. Økonomiudvalget orienteres 20. oktober |
| Midt oktober – midt november 2026 | Høring hos skolebestyrelser og faglige organisationer, drøftelse i MED-udvalg |
| Oktober – november 2026 | Høring hos skolebestyrelser og faglige organisationer, med inddragelse af MED-udvalgene |
| 30. november 2026 | Udvalgets behandling efter høring — anbefaling til kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget 8. december |
| 15. december 2026 | Endelig vedtagelse i kommunalbestyrelsen |
| 2027 / august 2027 | Tildelingsmodellen træder i kraft i 2027, ændringerne i skolestrukturen fra august 2027 — hvis de vedtages |
Sidder I i en skolebestyrelse, er dialogmødet 30. september og den efterfølgende høring i oktober-november de to indgange. Befordringsområdet indgår ikke i anbefalingerne; der er bestilt en separat ekstern analyse, og tidspunktet er stadig under afklaring.
Udvalget sendte pakken i høring 5. oktober — med to ændringer
Udvalget bad 10. august selv om økonomiske konsekvensberegninger, og de lå som bilag til 2. behandlingen 5. oktober 2026. Udvalget godkendte anbefaling 2, 3 og 5 — altså lukningen af 10. klasse på Centerafdelingen og Heldagsskolen, flytningen af "Broen" til Skårup Skole og princippet om, at et økonomisk råderum går til almenområdet. De to øvrige blev sendt tilbage til justering:
- Afgivertaksten blev sat ned til 200.000 kr. fra de 220.000 kr., forvaltningen havde regnet med.
- Undtagelsen blev udvidet: børn kan fortsat visiteres til Byhaveskolen, funktionsklasser og heldagsklassen i 0. klasse. Oprindeligt var kun Byhaveskolen og eksterne tilbud undtaget.
Udvalget tog konsekvensberegningerne til efterretning og godkendte, at de indgår i høringsmaterialet, og bad udtrykkeligt om at få høringsperspektiver på revisiteringen ned ad indsatstrappen — altså netop den forudsætning, de 11,1 mio. kr. hviler på. Enhedslisten stemte imod at sende materialet i høring med den begrundelse, at materialet ikke er fyldestgørende, at partiet ikke kan bakke op om, at alle børn starter i almen, at 10. klasse nedlægges nu i stedet for om tre år, og at almen- og specialklasserne ikke kan nå at udvikle nye tilbud til skoleåret 2027/28.
Udvalget bad desuden administrationen om på et kommende møde at fremlægge en sag om kompetenceudviklingsmidler på skolerne som del af udmøntningen af de 11,5 mio. kr. årligt, budgetforliget for 2027-2030 afsatte til et samlet løft af folkeskolen.
Beregningerne, som nu er i høring:
- Afgivertaksten er efter justeringen 200.000 kr. Det er det beløb, en skole skal betale, når en elev i skolens distrikt visiteres til et specialtilbud — gældende fra skoleåret 2027/28. Taksten er fast, uanset hvilket specialtilbud eleven visiteres til, netop for at beskytte små skoler med sårbar økonomi; forskellen til den faktiske udgift dækkes af en central pulje inden for skoleområdets ramme.
- 6,6 mio. kr. er den beregnede effekt af, at alle børn starter i børnehaveklasse i almenområdet. Til sammenligning er der over de seneste tre skoleår i gennemsnit visiteret 14 elever om året til børnehaveklasse i et specialtilbud ud over Byhaveskolen; til skolestart 2026 var det 6.
- 5,9 mio. kr. er effekten af at lukke 10. klasse på Centerafdelingen og Svendborg Heldagsskole.
- 11,1 mio. kr. ved fuld indfasning er effekten af at visitere eleverne længere ned ad indsatstrappen. Beregningen forudsætter, at 50 % af eleverne på hvert trin i det neuropædagogiske spor og 25 % i det socio-emotionelle spor flytter et trin ned.
- 9,2 mio. kr. er effekten af en takstreduktion på specialklasser på 30 %, beregnet ud fra "virkelighedsnære forudsætninger" om tilbuddenes fremtidige målgruppe og serviceniveau.
- 8 mio. kr. til forstærket indsats for elever i almenområdet går fra en individuel takst pr. elev til rammefinansiering på skolerne.
- Modellen bygges op af tre spor — A, B og C — koblet til trin på indsatstrappen.
Det hele er regnet som et nulsumsspil inden for skoleområdets budget: et merforbrug på specialområdet hentes ind via skolernes decentrale budgetter, og et mindreforbrug tilfalder almenskolerne. Administrationen kalder det selv "forbundne kar". Det forventede råderum prioriteres til almenområdet — men bemærk, at beregningerne er estimater bygget på forudsætninger om, at eleverne faktisk flytter sig ned ad indsatstrappen. Gør de ikke det, er det skolernes egne budgetter, der bærer forskellen.
Styrelsesvedtægten: en formulering, der lovede for meget
Da Ørkildskolen besluttede at sammenlægge klasser, blev forvaltningen opmærksom på en sætning i styrelsesvedtægten fra februar 2019:
"Kommunalbestyrelsen træffer beslutning efter indstilling fra skolebestyrelsen om fordeling af klasser på skoler med flere matrikler samt nedlæggelse af en matrikel"
Problemet er, at formuleringen tillægger skolebestyrelsen en indstillingsret, den ikke har efter folkeskoleloven. Den giver indtryk af, at bestyrelsen kan træffe beslutning om, hvordan klasser fordeles på en skole med flere matrikler.
Den nye formulering, der sendes i høring, trækker en skarpere grænse:
"Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om den overordnede skolestruktur efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Dette gælder beslutninger om, hvorvidt en matrikel skal bevares eller nedlægges - samt hvilke årgange der er placeret på skoler med flere matrikler. Alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever og organiseringen af de enkelte klasser hører under skolelederens beslutningskompetence"
Sådan er retstilstanden. Kommunalbestyrelsen bestemmer den overordnede struktur — hvilke årgange der ligger hvor, og om en matrikel bevares eller nedlægges — efter at have indhentet skolebestyrelsernes udtalelse. Den daglige organisering af klasser og elever inden for samme skole hører under skolelederen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 2. Skolelederens konkrete beslutninger om skolens elever kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.
Det er ikke en ændring af, hvad skolebestyrelsen faktisk kan — men det er en ændring af, hvad forældre kan forvente, at den kan. Høringen løb 13. august – 16. september 2026, og ni af de tolv skolebestyrelser svarede — otte af dem uden bemærkninger. Skolebestyrelsen på Ørkildskolen foreslog en anden ordlyd, hvor skolelederens beslutninger udtrykkeligt skulle ligge inden for de principper, skolebestyrelsen har formuleret; forvaltningen fastholdt sin egen formulering som den mest retvisende efter folkeskolelovens § 45, stk. 2 og § 40, stk. 2. Udvalget indstillede den reviderede vedtægt 5. oktober 2026, og kommunalbestyrelsen skal godkende den jf. folkeskolelovens § 41. Ørkildskolens bestyrelse fik til gengæld ret i et andet punkt: vedtægtens § 10 om referatskik overholder ikke lovkravene og bliver rettet.
Elevtalsprognosen: fuldstændig fladt i seksten år
Svendborg laver hvert år en elevtalsprognose sammen med Cowi. Prognosen for 2026/27 til og med 2041/42 blev taget til efterretning 15. juni 2026, og resultatet er usædvanligt:
Elevtallet i folkeskolens almenklasser går fra 4.693 elever i 2025/26 til 4.695 i 2041/42. En stigning på to elever — 0,0 %. Antallet af klasser forbliver uændret 212 i hele perioden.
Prognosen bygger på befolkningsprognosen godkendt 21. april 2026, de seneste fire års søgemønstre, indskrivningen til kommende 0. klasse samt skolernes og forvaltningens egen baggrundsviden. Tallene er eksklusive elever i specialklasser og specialiserede skoletilbud.
En vigtig ændring at kende: 10. klasse virksomhedsoverdrages efter planen til Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier fra skoleåret 2027/28. I den fremlagte prognose indgår 10. klasse fortsat under Nymarkskolen.
Klasseloftet i Svendborg: 26 elever i 0.-2. klasse (sænket for nye årgange fra 2024/25, fuldt indfaset i 2026/27, med mulighed for dispensation op til 28) og 28 elever i 3.-9. klasse (med mulighed for dispensation op til 30 i særlige tilfælde).
Helhedsplan: to skoler moderniseres om året
Udvalget besluttede i enighed 2. februar 2026 at igangsætte en strategisk helhedsplan for folkeskolernes fysiske udvikling, og godkendte 2. marts procesplanen: planen kører i etaper, hvor to skoler om året får udarbejdet en fysisk udviklingsplan. Efter hver etape laves et anlægstema til det kommende budget, hvor det politisk afgøres, om der skal prioriteres midler til moderniseringen.
Rækkefølgen af skoler prioriteres efter tre kriterier: kapacitet sammenholdt med elevtalsprognosen, en pædagogisk og didaktisk vurdering af, hvor godt skolens rum understøtter tidssvarende undervisning, og behovet for fysisk opdatering og vedligehold. Hver skole er rangeret fra 1 til 4 på hvert kriterium, og for skoler med flere matrikler er rangeringen sat efter den matrikel, der har det største behov — ikke efter et gennemsnit.
31. august 2026 besluttede udvalget, hvilke skoler der står for tur:
| Etape | Skoler | Udviklingsplan frem mod |
|---|---|---|
| Etape 1 | Vestermarkskolen (ombygning besluttet 2. februar 2026) | I gang |
| Etape 2 | Thurø Skole og Stokkebækskolen | Budget 2028 |
| Etape 3 | Tved Skole og Issø-skolen | Budget 2029 |
Issø-skolen og Skårup Skole endte med lige mange point, og forvaltningen valgte Issø-skolen med en begrundelse, der er værd at kende, hvis I bor i Kirkeby: kapaciteten er presset på afdeling Kirkeby med små klasselokaler, manglende lokaler til holddeling, ingen anvendelige fællesarealer, manglende faglokaler i forårs-SFO-månederne og "ikke tidssvarende" sanitære forhold. Udvalget har bedt om, at netop de sanitære forhold får fokus i helhedsplanerne.
Der peges bevidst ikke på skoler til etape 4 og frem, fordi forudsætningerne kan nå at ændre sig. Alt det forudsætter, at anlægstemaet vedtages med budget 2027 — der er foreslået 3,2 mio. kr. årligt i 2027-2032 til at udarbejde udviklingsplaner for to skoler om året. I 2027 målrettes den årlige anlægspulje "Mangfoldige læringsmiljøer" desuden til, at alle skoler laver prøvehandlinger med indretning af læringsrum.
Principperne for moderniseringen, som forvaltningen anbefalede 15. juni 2026:
- Læringsrum skal kunne bruges til flere funktioner og understøtte fleksible undervisningsformer for både små og større fællesskaber.
- Det skal være let at skifte mellem formidling, fordybelse, aktivitet og samarbejde.
- Elever inddrages i udviklingen af skolens fysiske rum — funktion, brug og æstetik.
- Moderniseringen sker inden for principperne om "kloge kvadratmeter", som kommunalbestyrelsen godkendte 29. august 2023: skolerne moderniseres som udgangspunkt inden for de eksisterende kvadratmeter og den eksisterende driftsramme.
Der nedsættes lokale arbejdsgrupper med repræsentanter for skolen, forvaltningen og en ekstern rådgiver, og principperne kvalificeres gennem dialog med skolebestyrelser, medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter, før rækkefølgen af skoler fastlægges. Forvaltningen noterer selv, at inddragelsen vil forlænge processen.
Svendborgs folkeskoler i tal
| Svendborg | Hele landet | |
|---|---|---|
| Andel på fri- eller privatskole (2025) | 24,2 % | 19,9 % |
| Elever pr. klasse (2025) | 21,6 | 20,7 |
| Karaktergennemsnit | 7,0 | 7,1 |
| Trivsel | 3,6 | 3,6 |
Næsten hver fjerde skoleelev i Svendborg går på fri- eller privatskole — 24,2 % mod 19,9 % på landsplan. Sammen med den fuldstændig flade elevtalsprognose betyder det, at folkeskolen her hverken skal vokse eller skrumpe, men holde fast. Hvad forskellen mellem folkeskole og fri grundskole faktisk består i, har vi regnet på i Folkeskole vs. frie grundskoler i tal.
Klasserne er større end landsgennemsnittet — 21,6 mod 20,7 elever; se Klassestørrelse i folkeskolen.
Karakterspredningen er stor: 2,0 point fra 5,7 på Vestre Skole og 6,2 på Issø-skolen til 7,7 på Thurø Skole og 7,4 på både Skårup Skole og Tåsingeskolen. Svendborg indgår i vores landsdækkende gennemgang i Karakterforskel mellem folkeskoler i kommunerne — og inden I bruger tallene til at rangordne skolerne, er Socioøkonomisk reference forklaret værd at læse.
Trivslen ligger på landsgennemsnittet med Thurø Skole i top på 3,9. Fraværet er højt på flere skoler — Tåsingeskolen 10,7 %, Rantzausminde Skole 10,4 % og Skårup Skole 9,8 % — mens Thurø Skole med 7,6 % og Ørkildskolen med 8,0 % ligger lavest. Bemærk, at Nymarkskolen ikke har indberettet fravær for hverken 2023/2024 eller 2024/2025 — skolens seneste tal er 10,2 % fra 2022/2023 — og at Skårup Skoles tal er fra 2023/2024.
Svendborg er blandt de kommuner, der deler skoleforløbet op på klassetrin, og flere skoler har flere matrikler — det er præcis derfor, ændringen i styrelsesvedtægten er relevant.
Datoer og frister
Svendborg har et af landets tidligste indskrivningsvinduer. Datoerne herunder gjaldt for skolestart august 2026:
- 29. september – 9. november (uge 40-45): den digitale indskrivning er åben. I får forhåndsinformation fra distriktsskolen, inden vinduet åbner.
- Uge 8: I får svar i den digitale postkasse.
- Indskrivningen dækker både forårs-SFO, børnehaveklasse og SFO.
Frit skolevalg — prioriteringen: ønsker I en anden skole end distriktsskolen, optages der efter 1) børn bosat i kommunen før børn fra andre kommuner, 2) søskende på den ønskede skole, 3) kortest afstand, 4) lodtrækning.
Bemærk formuleringen fra kommunen selv: der kan ikke gives garanti for optagelse, fordi der er søskende på den ønskede skole. Søskende er et prioriteringskriterium, ikke en garanti — den forskel koster hvert år nogle familier en overraskelse.
Klasseloftet er 26 elever i 0.-2. klasse og 28 i 3.-9., med mulighed for dispensation i særlige tilfælde. Spørgsmål om indskrivning skal rettes til barnets distriktsskole.
Skal I i gang med den første skolestart, har vi en samlet gennemgang i 0. klasse skolestart, og overvejer I at fravælge distriktsskolen, er Hvorfor valget af skoledistrikt betyder mere end du tror stedet at starte.
Tiltagene på almen- og specialområdet er sendt i høring af udvalget 5. oktober 2026 — ikke vedtaget. Ændringer af skolestrukturen skal vedtages i kommunalbestyrelsen. Konsekvensberegningerne indgår i høringsmaterialet, men de er estimater, ikke udmøntede tal for den enkelte skole, og de bygger på en forudsætning om, at elever faktisk flytter ned ad indsatstrappen — en forudsætning udvalget selv har bedt om høringssvar på. Høringen løber midt oktober til midt november, derefter udvalgsbehandling 30. november, Økonomiudvalget 8. december og den endelige vedtagelse i kommunalbestyrelsen 15. december 2026. Flytningen af "Broen" fra Tåsingeskolen til Skårup Skole, lukningen af 10. klasse på Centerafdelingen og Svendborg Heldagsskole og afgivertaksten på 200.000 kr. er altså alle forslag, der kan ændre sig undervejs — taksten er allerede ændret én gang. Taksterne for de enkelte specialtilbud er endnu ikke beregnet og kommer i en særskilt sag. Prioriteringen af skoler til helhedsplanens etape 2 og 3 er besluttet, men forudsætter, at anlægsmidlerne bevilges med budget 2027 — og en udviklingsplan er en plan, ikke en ombygning. Ændringen af styrelsesvedtægten er indstillet af udvalget 5. oktober 2026, ikke godkendt — kompetencen ligger i kommunalbestyrelsen. Elevtalsprognosen er taget til efterretning som orientering. Der ligger ingen aktuelle forslag om at ændre skoledistrikterne i Svendborg. Svendborg Kommune er den endelige myndighed, og distriktsgrænserne her på siden er vejledende.
Kilder: Svendborg Kommune, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, referat 15. juni 2026 (punkt 3 om elevtalsprognosen 2026/27-2041/42, punkt 5 om principper for helhedsplan for folkeskolers fysiske udvikling), referat 10. august 2026 (punkt 4 om faglige anbefalinger til tiltag på almen- og specialområdet, punkt 6 om ændring af styrelsesvedtægten), referat 31. august 2026 (punkt 5 om anbefalinger til tiltag og ny tildelingsmodel for almen- og specialområdet, punkt 6 om prioriteret rækkefølge for skoler til etape 2 og 3 i helhedsplanen, punkt 3 om høringssvar til budget 2027) og referat 5. oktober 2026 (punkt 3 om anbefalinger til strukturelle tiltag og justeret tildelingsmodel — konsekvensberegninger, sag 26/15416, med udvalgets justering af afgivertaksten til 200.000 kr. og af undtagelserne i 0. klasse, punkt 4 om justering af styrelsesvedtægten efter høring). Desuden Skoleindskrivning og Find en skole. Nøgletal: Uddannelsesstatistik.dk samt Danmarks Statistik, tabel KVOTIEN og UDDAKT20.