Svendborg er ved at flytte hegnspælene mellem almen- og specialområdet. 10. august 2026 godkendte Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, at forvaltningen arbejder videre med tre konkrete tiltag — blandt andet at alle børn starter i børnehaveklassen i almenskolen, og at heldagsklassetilbuddet "Broen" flyttes fra Tåsingeskolen til Skårup Skole. Beslutningsoplægget kommer 31. august 2026, og hele pakken skal i høring hos skolebestyrelserne i oktober/november. Samtidig ændrer kommunen en formulering i styrelsesvedtægten, der har givet skolebestyrelserne indtryk af mere magt, end de har.
Alle børn starter i almen — det er retningen
Kommunalbestyrelsen vedtog i april 2024 en børne- og ungepolitik med ambitionen om, at flere børn skal være en del af fællesskaber i deres lokalmiljø. Siden er det gået den modsatte vej: andelen af børn i segregerede specialtilbud er steget, særligt på specialskolerne, og udgifterne med den. Revisionsfirmaet BDO lavede derfor en økonomisk analyse af specialundervisningsområdet, som udvalget fik forelagt 2. marts 2026.
Forløbet siden: temamøde om almenskolen 1. juni, budgettema om investering i et løft af almenskolen 15. juni, og 10. august en uddybet beskrivelse af forvaltningens faglige afsæt. Udvalget godkendte, at der arbejdes videre med tre tiltag:
- Alle børn starter i børnehaveklassen i almen — eventuelt med støtte eller i et forstærket tilbud. Undtaget er elever til Byhaveskolen.
- Efter 9. klasse fortsætter elever på Centerafdelingen i en almen 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse.
- Udskolingstilbuddet "Broen" for 7.-9. klasse flyttes fra Tåsingeskolen til Skårup Skole, hvor der etableres et sammenhængende og større heldagsklassetilbud for 1.-9. klasse.
Logikken bag det tredje punkt er værd at forstå: kommunen vil have større og stærkere specialklasseenheder, så specialklasserne opbygger kapacitet og kompetence nok til at løfte elever, der ellers ville blive segregeret helt op på specialskoleniveau.
De faglige spor bag pakken hedder: en stærkere almenskole, to målgruppespor, fleksible målgrupper, større specialklasseenheder, gennemsigtige takster — og sammenhæng med investeringen i et samlet løft af den almene folkeskole.
Processen i fire trin, som forældre kan handle på:
- Trin 1 (afsluttet 10. august 2026): de faglige anbefalinger forelagt. Forvaltningen laver nu økonomiske konsekvensberegninger.
- Trin 2: samlet beslutningsoplæg med anbefalinger og en justeret tildelingsmodel. 1. behandling i september, 2. behandling i oktober 2026. Mellem de to behandlinger kan udvalget holde inddragende møder med skoleledere, tillidsrepræsentanter, skolebestyrelser og faglige foreninger — og udvalget bad 10. august netop om et oplæg til sådanne dialogmøder.
- Trin 3: hele pakken i høring hos skolebestyrelser og lokale MED-udvalg i oktober/november 2026.
- Trin 4: endelig behandling efter høringen.
Befordringsområdet indgår ikke i anbefalingerne — der er bestilt en separat ekstern analyse, som ventedes klar i sensommeren 2026.
Styrelsesvedtægten: en formulering, der lovede for meget
Da Ørkildskolen besluttede at sammenlægge klasser, blev forvaltningen opmærksom på en sætning i styrelsesvedtægten fra februar 2019:
"Kommunalbestyrelsen træffer beslutning efter indstilling fra skolebestyrelsen om fordeling af klasser på skoler med flere matrikler samt nedlæggelse af en matrikel"
Problemet er, at formuleringen tillægger skolebestyrelsen en indstillingsret, den ikke har efter folkeskoleloven. Den giver indtryk af, at bestyrelsen kan træffe beslutning om, hvordan klasser fordeles på en skole med flere matrikler.
Den nye formulering, der sendes i høring, trækker en skarpere grænse:
"Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om den overordnede skolestruktur efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne. Dette gælder beslutninger om, hvorvidt en matrikel skal bevares eller nedlægges - samt hvilke årgange der er placeret på skoler med flere matrikler. Alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever og organiseringen af de enkelte klasser hører under skolelederens beslutningskompetence"
Sådan er retstilstanden. Kommunalbestyrelsen bestemmer den overordnede struktur — hvilke årgange der ligger hvor, og om en matrikel bevares eller nedlægges — efter at have indhentet skolebestyrelsernes udtalelse. Den daglige organisering af klasser og elever inden for samme skole hører under skolelederen, jf. folkeskolelovens § 45, stk. 2. Skolelederens konkrete beslutninger om skolens elever kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.
Det er ikke en ændring af, hvad skolebestyrelsen faktisk kan — men det er en ændring af, hvad forældre kan forvente, at den kan. Ændringsforslaget er i høring i skolebestyrelserne, høringssvarene behandles på udvalgsmødet 5. oktober 2026, og kommunalbestyrelsen skal derefter godkende den reviderede vedtægt jf. folkeskolelovens § 41.
Elevtalsprognosen: fuldstændig fladt i seksten år
Svendborg laver hvert år en elevtalsprognose sammen med Cowi. Prognosen for 2026/27 til og med 2041/42 blev taget til efterretning 15. juni 2026, og resultatet er usædvanligt:
Elevtallet i folkeskolens almenklasser går fra 4.693 elever i 2025/26 til 4.695 i 2041/42. En stigning på to elever — 0,0 %. Antallet af klasser forbliver uændret 212 i hele perioden.
Prognosen bygger på befolkningsprognosen godkendt 21. april 2026, de seneste fire års søgemønstre, indskrivningen til kommende 0. klasse samt skolernes og forvaltningens egen baggrundsviden. Tallene er eksklusive elever i specialklasser og specialiserede skoletilbud.
En vigtig ændring at kende: 10. klasse virksomhedsoverdrages efter planen til Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier fra skoleåret 2027/28. I den fremlagte prognose indgår 10. klasse fortsat under Nymarkskolen.
Klasseloftet i Svendborg: 26 elever i 0.-2. klasse (sænket for nye årgange fra 2024/25, fuldt indfaset i 2026/27, med mulighed for dispensation op til 28) og 28 elever i 3.-9. klasse (med mulighed for dispensation op til 30 i særlige tilfælde).
Helhedsplan: to skoler moderniseres om året
Udvalget besluttede i enighed 2. februar 2026 at igangsætte en strategisk helhedsplan for folkeskolernes fysiske udvikling, og godkendte 2. marts procesplanen: planen kører i etaper, hvor to skoler om året får udarbejdet en fysisk udviklingsplan. Efter hver etape laves et anlægstema til det kommende budget, hvor det politisk afgøres, om der skal prioriteres midler til moderniseringen.
Rækkefølgen af skoler foreslås prioriteret efter tre kriterier: kapacitet sammenholdt med elevtalsprognosen, en pædagogisk og didaktisk vurdering af, hvor godt skolens rum understøtter tidssvarende undervisning, og behovet for fysisk opdatering og vedligehold.
Principperne for moderniseringen, som forvaltningen anbefalede 15. juni 2026:
- Læringsrum skal kunne bruges til flere funktioner og understøtte fleksible undervisningsformer for både små og større fællesskaber.
- Det skal være let at skifte mellem formidling, fordybelse, aktivitet og samarbejde.
- Elever inddrages i udviklingen af skolens fysiske rum — funktion, brug og æstetik.
- Moderniseringen sker inden for principperne om "kloge kvadratmeter", som kommunalbestyrelsen godkendte 29. august 2023: skolerne moderniseres som udgangspunkt inden for de eksisterende kvadratmeter og den eksisterende driftsramme.
Der nedsættes lokale arbejdsgrupper med repræsentanter for skolen, forvaltningen og en ekstern rådgiver, og principperne kvalificeres gennem dialog med skolebestyrelser, medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter, før rækkefølgen af skoler fastlægges. Forvaltningen noterer selv, at inddragelsen vil forlænge processen.
Svendborgs folkeskoler i tal
| Svendborg | Hele landet | |
|---|---|---|
| Andel på fri- eller privatskole (2025) | 24,2 % | 19,9 % |
| Elever pr. klasse (2025) | 21,6 | 20,7 |
| Karaktergennemsnit | 7,0 | 7,1 |
| Trivsel | 3,6 | 3,6 |
Næsten hver fjerde skoleelev i Svendborg går på fri- eller privatskole — 24,2 % mod 19,9 % på landsplan. Sammen med den fuldstændig flade elevtalsprognose betyder det, at folkeskolen her hverken skal vokse eller skrumpe, men holde fast. Hvad forskellen mellem folkeskole og fri grundskole faktisk består i, har vi regnet på i Folkeskole vs. frie grundskoler i tal.
Klasserne er større end landsgennemsnittet — 21,6 mod 20,7 elever; se Klassestørrelse i folkeskolen.
Karakterspredningen er stor: 2,0 point fra 5,7 på Vestre Skole og 6,2 på Issø-skolen til 7,7 på Thurø Skole og 7,4 på både Skårup Skole og Tåsingeskolen. Svendborg indgår i vores landsdækkende gennemgang i Karakterforskel mellem folkeskoler i kommunerne — og inden I bruger tallene til at rangordne skolerne, er Socioøkonomisk reference forklaret værd at læse.
Trivslen ligger på landsgennemsnittet med Thurø Skole i top på 3,9. Fraværet er højt på flere skoler — Tåsingeskolen 10,7 %, Rantzausminde Skole 10,4 % og Skårup Skole 9,8 % — mens Thurø Skole med 7,6 % og Ørkildskolen med 8,0 % ligger lavest. Bemærk, at Nymarkskolen ikke har indberettet fravær for hverken 2023/2024 eller 2024/2025 — skolens seneste tal er 10,2 % fra 2022/2023 — og at Skårup Skoles tal er fra 2023/2024.
Svendborg er blandt de kommuner, der deler skoleforløbet op på klassetrin, og flere skoler har flere matrikler — det er præcis derfor, ændringen i styrelsesvedtægten er relevant.
Datoer og frister
Svendborg har et af landets tidligste indskrivningsvinduer. Datoerne herunder gjaldt for skolestart august 2026:
- 29. september – 9. november (uge 40-45): den digitale indskrivning er åben. I får forhåndsinformation fra distriktsskolen, inden vinduet åbner.
- Uge 8: I får svar i den digitale postkasse.
- Indskrivningen dækker både forårs-SFO, børnehaveklasse og SFO.
Frit skolevalg — prioriteringen: ønsker I en anden skole end distriktsskolen, optages der efter 1) børn bosat i kommunen før børn fra andre kommuner, 2) søskende på den ønskede skole, 3) kortest afstand, 4) lodtrækning.
Bemærk formuleringen fra kommunen selv: der kan ikke gives garanti for optagelse, fordi der er søskende på den ønskede skole. Søskende er et prioriteringskriterium, ikke en garanti — den forskel koster hvert år nogle familier en overraskelse.
Klasseloftet er 26 elever i 0.-2. klasse og 28 i 3.-9., med mulighed for dispensation i særlige tilfælde. Spørgsmål om indskrivning skal rettes til barnets distriktsskole.
Skal I i gang med den første skolestart, har vi en samlet gennemgang i 0. klasse skolestart, og overvejer I at fravælge distriktsskolen, er Hvorfor valget af skoledistrikt betyder mere end du tror stedet at starte.
Tiltagene på almen- og specialområdet er godkendt som noget, forvaltningen arbejder videre med — ikke som besluttede ændringer. Der mangler både økonomiske konsekvensberegninger, to udvalgsbehandlinger, en høring og en endelig behandling. Flytningen af "Broen" fra Tåsingeskolen til Skårup Skole er altså et forslag. Ændringen af styrelsesvedtægten er i høring og skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Elevtalsprognosen og helhedsplanens principper er taget til efterretning som orientering. Der ligger ingen aktuelle forslag om at ændre skoledistrikterne i Svendborg. Svendborg Kommune er den endelige myndighed, og distriktsgrænserne her på siden er vejledende.
Kilder: Svendborg Kommune, Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, referat 15. juni 2026 (punkt 3 om elevtalsprognosen 2026/27-2041/42, punkt 5 om principper for helhedsplan for folkeskolers fysiske udvikling) og referat 10. august 2026 (punkt 4 om faglige anbefalinger til tiltag på almen- og specialområdet, punkt 6 om ændring af styrelsesvedtægten). Desuden Skoleindskrivning og Find en skole. Nøgletal: Uddannelsesstatistik.dk samt Danmarks Statistik, tabel KVOTIEN og UDDAKT20.