En friskole er en selvejende grundskole med egen bestyrelse. Den er ikke en del af folkeskolen, hører ikke under kommunen og har intet skoledistrikt — den optager selv sine elever. I daglig tale dækker "friskole" og "privatskole" det samme: en fri grundskole efter friskoleloven. Vores database indeholder 552 af dem.
Friheden er reel, men den er ikke ubetinget. Til gengæld for statstilskuddet skal skolen leve op til to krav, som er værd at forstå, før I vælger: stå mål med-kravet og frihed og folkestyre-kravet. Og skolen skal have et tilsyn, forældrekredsen selv er med til at vælge.
Denne guide gennemgår kravene, tilsynet og økonomien — og bruger vores egne beregninger på Danmarks Statistiks tal til at vise, hvor mange der faktisk vælger en fri grundskole, hvor i landet, og på hvilket klassetrin skiftet oftest sker.
Kravene til enhver friskole: stå mål med og frihed og folkestyre
En fri grundskole skal give undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det betyder ikke, at skolen skal følge folkeskolens Fælles Mål. Den kan vælge egne fag, egen rækkefølge og egen pædagogik, så længe det samlede resultat kan måle sig.
Kravet er bevidst ikke en fast liste. Børne- og Undervisningsministeriet beskriver det som afhængigt af det indhold og de krav, der stilles til folkeskolen — og de ændrer sig over tid. Ændrer folkeskolen sig, flytter målestokken sig altså med. Se ministeriets beskrivelse af stå mål med-kravet.
Dertil kommer frihed og folkestyre-kravet: skolen skal i sit formål og hele sit virke forberede eleverne på at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre, og udvikle deres demokratiske dannelse. Det gælder uanset om skolen er grundtvigsk, religiøs, Montessori eller noget helt fjerde.
Hvem fører tilsyn med en friskole?
Her adskiller frie grundskoler sig markant fra folkeskolen. Der er ikke en kommunal forvaltning, der fører tilsyn. I stedet vælger forældrekredsen en eller flere tilsynsførende, som skal være certificeret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Alternativt kan forældrekredsen og bestyrelsen beslutte, at skolen er selvevaluerende efter en godkendt model.
Den tilsynsførende vurderer, om undervisningen og elevernes faglige niveau står mål med folkeskolens, og afgiver en skriftlig tilsynserklæring til forældrekreds og bestyrelse en gang om året. Hvem der er valgt, og for hvilken periode, registreres i ministeriets tilsynsportal.
Det kan I bruge konkret: bed om den seneste tilsynserklæring, før I siger ja til en plads. Den er skrevet til forældrene, den er kort, og den siger mere om skolens faglige hverdag end noget optagelsesmateriale. Læs om certificeret tilsynsførende eller om selvevaluering.
Friskolens økonomi: 76 procent fra staten, resten fra jer
Statens driftstilskud til frie grundskoler er koblet til, hvad folkeskolen i gennemsnit brugte pr. elev tre år tidligere. Den andel kaldes koblingsprocenten, og den er 76 procent i finanslovforslaget for 2026. Tilskuddet beregnes ud fra elevernes registrering i folkeregistret pr. 5. september året før.
Resten skal skolen selv skaffe, og det er her forældrebetalingen kommer ind. Skolepengene fastsættes af den enkelte skole, og de varierer betydeligt — der findes ingen fælles takst. Derfor giver det ikke mening at spørge, hvad "en friskole" koster; kun hvad den konkrete skole koster.
Spørg altid ind til det, der ikke står i takstbladet: lejrskoler, materialer, forældrearbejdsdage, SFO og ture. Og spørg til søskenderabat og fripladstilskud — begge dele findes på mange skoler, men ingen af delene er automatisk.
Hvor mange vælger friskole — og hvornår i skoleforløbet
I 2025 gik 123.152 elever i en fri- eller privatskole. Det svarer til 19,9 procent af alle grundskoleelever mod 494.645 i folkeskolen. Andelen har været jævnt stigende: i 2005 var den 15,9 procent.
Mere interessant for en familie, der står i valget, er hvornår skiftet sker. Andelen er lavest i de yngste klasser og springer ved overbygningen:
- Børnehaveklasse
- 18,1 % i fri- eller privatskole
- 3. klasse
- 18,5 % i fri- eller privatskole
- 6. klasse
- 20,5 % i fri- eller privatskole
- 7. klasse
- 22,4 % i fri- eller privatskole
- 8. klasse
- 22,4 % i fri- eller privatskole
- 9. klasse
- 21,8 % i fri- eller privatskole
Fra 6. til 7. klasse stiger andelen fra 20,5 til 22,4 procent. Det er ikke børn, der starter forfra — det er elever, der skifter ved overgangen til udskolingen. Det er værd at have med, hvis I overvejer en lille friskole uden overbygning, eller omvendt vurderer, hvor stabil en klasse er i 7. klasse.
Geografisk er forskellene store. 24 kommuner ligger på 25 procent eller derover — højest Bornholm med 39,3 procent — mens fem kommuner ligger under 10 procent, lavest Læsø med 1,0 procent. Tallene er vores egne beregninger på Danmarks Statistiks tabel UDDAKT20. Se dem for hver kommune under skolestatistik.
Friskole og folkeskole: forskellene, der betyder noget i hverdagen
- Optagelse
- Folkeskolen: barnet er garanteret plads på distriktsskolen. Friskolen: skolen optager selv efter egne kriterier og venteliste — bopæl giver ingen fortrinsret.
- Tilsyn
- Folkeskolen: kommunalbestyrelsen har ansvaret. Friskolen: forældrekredsen vælger certificeret tilsynsførende, eller skolen er selvevaluerende.
- Betaling
- Folkeskolen: gratis. Friskolen: skolepenge oveni statstilskuddet på 76 procent af folkeskolens udgift pr. elev tre år tidligere.
- Transport
- Folkeskolen: kommunen har befordringspligt til distriktsskolen efter afstandskriterier. Friskolen: transporten er som udgangspunkt familiens egen.
- Læreplaner
- Folkeskolen: Fælles Mål. Friskolen: egne mål, der samlet skal stå mål med folkeskolens undervisning.
Syv spørgsmål, det betaler sig at stille friskolen
- Må vi se den seneste tilsynserklæring? Den siger, hvad en uvildig, certificeret person mener om undervisningen.
- Hvad koster et helt skoleår — alt inklusive? Skolepenge, SFO, lejrskole, materialer og ture samlet.
- Findes der søskenderabat eller friplads? Og hvornår skal der søges?
- Hvor mange elever er der på det aktuelle klassetrin? Frie grundskoler er ikke omfattet af folkeskolens klasseloft.
- Hvad sker der ved 7. klasse? Har skolen overbygning, og hvor mange plejer at blive?
- Hvordan optager I, og hvor lang er ventelisten? Spørg til de konkrete kriterier, ikke bare til "ledige pladser".
- Hvordan håndterer I støtte og specialundervisning? Praksis varierer meget mellem frie grundskoler.
Sammenlign svarene med den folkeskole, barnet er garanteret plads på. Slå adressen op på forsiden, så finder I distriktsskolen og dens karakter-, trivsels- og elevtal.
Kilder
- Stå mål med-kravet — Børne- og Undervisningsministeriet
- Frihed og folkestyre-kravet — Børne- og Undervisningsministeriet
- Om certificeret tilsynsførende — Børne- og Undervisningsministeriet
- Selvevaluering på frie grundskoler — Børne- og Undervisningsministeriet
- Tilskud til frie grundskoler — Børne- og Undervisningsministeriet
- Friskoleloven, LBK nr. 1245 af 28. november 2024 — Retsinformation — bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.
- UDDAKT20: elever i grundskolen fordelt på skoletype — Danmarks Statistik — grundlag for tallene på denne side
Tal for elevfordeling er beregnet af Skoledistrikt.dk på Danmarks Statistiks tabel UDDAKT20 (skoleåret 2025, opgjort 29. januar 2026). Antallet af frie grundskoler stammer fra STILs Institutionsregister. Siden er senest redaktionelt gennemgået 25. august 2026.