Skoledistrikter i Odsherred Kommune

Odsherred er en kommune i bevægelse – bare ikke fremad. I 2026 bor der 31.988 mennesker her, færre end i 2007, hvor det var næsten 33.000. Det er ikke en dramatisk tilbagegang, men det er en konstant kurve, der peger nedad. Og den kurve forklarer meget af resten.

Aldersprofilen er den mest markante i Region Sjælland. 34,6 procent af borgerne er 65 år eller ældre – en tredjedel af hele befolkningen. 9,3 procent er 80 år eller ældre. Til sammenligning er andelen af borgere under 18 år kun 14,4 procent. Det er en befolkningssammensætning, der fortæller sin egen historie: Odsherred tiltrækker eller beholder de unge i begrænset omfang.

Kommunen er ikke tæt. 91 indbyggere pr. kvadratkilometer og 69,6 procent af borgerne i bymæssig bebyggelse tegner billedet af en mere spredt og landlig kommune. Det er ikke noget negativt i sig selv – Odsherred er smuk, og Røsnæs, Sejerøbugten og kystlinjen tiltrækker folk hele livet. Problemet er, at mange af dem, der tiltrækkes, er folk der forlader arbejdsmarkedet.

Pendlingstallene afspejler den begrænsede integration med det øvrige arbejdsmarked: 43,7 procent af de beskæftigede bor og arbejder forskelligt, og kun 31,4 procent af arbejdspladserne besættes udefra. Odsherred er relativt selvforsynende – eller måske mere præcist: det er ikke et sted, mange pendler til for at arbejde.

Den skæve aldersprofil koster penge. Nettodriftsudgifterne pr. indbygger er 92.797 kr. – det næsthøjeste i regionen. Serviceudgifterne er 64.235 kr. pr. borger. Undervisningsudgifterne pr. elev er 104.682 kr. – meget højt, men det følger naturligt, når der er relativt få elever at fordele de faste skoleomkostninger på. Skatteprocenten er 26,30.

Ejerboligandelen er 57,5 procent, og kun 9,9 procent bor i almennyttige boliger. Det er en relativt høj ejerandel for en kommune med de demografiske karakteristika.

Udgifterne til ældre pr. 67+-årig er 48.746 kr. Taget i betragtning af den store ældreandel er det et fornuftigt niveau.

Odsherred er ikke en kommune i krise – den er en kommune i en langsom strukturel forandring, som mange kystprægede kommuner kender til. De unge flytter, de ældre bliver. Det giver en smuk, stille kommunal hverdag for mange – men det stiller også krav til, at pengene rækker til et stigende antal ældre med en krympende skattebase.