Lyngby-Taarbæk har en åben høring om skoledistrikterne lige nu. Børne- og Skoleudvalget godkendte 19. august 2026 at sende et forslag i offentlig høring fra 19. august til 9. september 2026 om at flytte et område med 19 skolestartere fra Fuglsanggårdsskolens distrikt til Virum Skoles distrikt fra skoleåret 2027/28. Alle kan svare — det er ikke kun skolebestyrelserne. Samme møde udsatte udvalget en beslutning om, hvor meget skærm der skal være i undervisningen, efter at ni ud af ni skolebestyrelser havde svaret kritisk.
Distriktsændringen: 19 børn flyttes fra Fuglsanggårdsskolen til Virum
Kommunalbestyrelsen besluttede 30. august 2023 et overordnet princip om, at skoledistrikterne skal justeres, så skolekapaciteten udnyttes så optimalt som muligt. Det er det princip, der nu tages i brug.
Pr. 9. juni 2026 er der 660 børn bosat i kommunen med ret til plads i en børnehaveklasse i 2027/28 (eksklusive børn med søskende på privat- eller udenbys skole). Alle kan rummes inden for den nuværende kapacitet — på nær ét sted:
| Skole | Bosiddende skolestartere | Maks. spor ved nuværende kapacitet |
|---|---|---|
| Engelsborgskolen | 99 | 5 |
| Fuglsanggårdsskolen | 92 | 3 |
| Hummeltofteskolen | 84 | 4 |
| Virum Skole | 83 | 5 |
| Lundtofte Skole | 76 | 3 |
| Lindegårdsskolen | 72 | 3 |
| Trongårdsskolen | 71 | 4 |
| Kongevejens Skole | 61 | 3 |
| Taarbæk Skole | 22 | 1 |
| I alt | 660 | 31 |
Fuglsanggårdsskolen har kapacitet til 72 børnehaveklasseelever fordelt på tre spor — men 92 børn i distriktet har ret til en plads. Virum Skole har til gengæld ledig kapacitet med plads til 120.
Forslaget: et område med 19 skolestartere overføres fra Fuglsanggårdsskolens distrikt til Virum Skoles distrikt. Derefter vil Virum have 102 skolestartere mod en kapacitet på 120, og Fuglsanggårdsskolen 73 mod en kapacitet på 72. Forvaltningen vurderer, at det går, fordi et antal børn erfaringsmæssigt visiteres til specialtilbud eller vælger privatskole eller en skole i en anden kommune.
Center for By og Natur har vurderet, at forslaget lever op til folkeskolelovens krav om sikker skolevej til distriktsskolen. Forslaget ventes ikke at kræve bygningsmæssige tilpasninger.
Sådan kommer I til orde:
- 19. august – 9. september 2026: høring hos skolebestyrelserne og offentlig høring. Forslaget sendes desuden til kommentering i MED-systemet.
- Oktober 2026: ny sag til endelig politisk stillingtagen i kommunalbestyrelsen. Det er kommunalbestyrelsen, der efter folkeskolelovens § 40 træffer beslutning om inddelingen i skoledistrikter.
Kortet over de foreslåede ændringer er bilagt sagen. Bor I i Fuglsanggårdsskolens distrikt, er det nu, I skal se efter, om jeres adresse ligger i det område, der foreslås flyttet.
Et vigtigt forbehold fra forvaltningen selv: prognosen bygger på de seneste tre års indskrivningsfrekvenser, og der er årlige udsving — særligt i de år, hvor der oprettes ekstra spor. Det kan få indskrivningsfrekvensen på enkelte skoler til at overstige 100 %, mens andre skoler oplever en lavere frekvens. Det endelige antal skolestartere ændrer sig desuden med nettotilflytning, skoleudsættelser, omgængere, henvisninger til specialtilbud, elever på basishold og børn, der vælger privatskole.
Skærm eller papir: ni høringssvar, ingen beslutning
Børne- og Skoleudvalget protokollerede 4. februar 2026, at der i budgetprocessen skal arbejdes med en varig revision af IT-modellen på skolerne med øget fokus på analog læring. Forvaltningen fremlagde fire modeller i juni og sendte dem i høring frem til 8. juli 2026. Alle ni skolebestyrelser svarede.
De fire modeller og hvad bestyrelserne mente:
- Model 1 — færre devices i indskolingen (fra 1 enhed pr. 4 elever til 1 pr. 6 eller 8). Generel forståelse for at reducere skærmbrugen blandt de yngste, hvor undervisningen ofte allerede er overvejende analog. Men: nationale test, trivselsmålinger og andre digitale aktiviteter forudsætter fortsat adgang til enheder, og meget lave ratioer giver logistiske vanskeligheder og spildtid.
- Model 2 — senere udlevering af egen enhed (fra 5. klasse til 6. eller 7.). Flere bakker op om 6. klasse, hvis det sker som led i en pædagogisk ambition. Der er skepsis over for 7. klasse, fordi det kan gøre det svært at leve op til faglige krav, digitale prøver og forberedelsen til ungdomsuddannelse. Flere bestyrelser mener desuden ikke, at pc'erne kan genanvendes i det omfang, besparelsesberegningerne forudsætter.
- Model 3 — BYOD, hvor eleverne medbringer egen enhed. Overvejende kritisk modtaget. Bestyrelserne peger på social og økonomisk ulighed og på princippet om, at det skal være gratis at gå i folkeskole, samt på it-sikkerhed, filtrering, GDPR, support og drift. Forvaltningen vurderer, at modellen har meget begrænset opbakning.
- Model 4 — kapacitetsopbyggende aktiviteter. Den model, høringssvarene er mest positive over for: en fælles politisk retning med lokalt handlerum til at vælge undervisningsformer efter fag, klassetrin og elevgruppe, fulgt af kompetenceudvikling og investeringer i tidssvarende analoge læremidler.
Den gennemgående kritik er skarpt formuleret: bestyrelserne bakker op om intentionen, men har "væsentlig bekymring for, at de fremlagte modeller i for høj grad kobler pædagogiske ambitioner med økonomiske besparelser." De peger på, at en omlægning kræver investeringer i analoge læremidler, kopiering, opbevaring og kompetenceudvikling af et personale, der i 15 år har omstillet undervisningen til digitale læremidler — og efterlyser et mere gennemarbejdet økonomisk grundlag.
Flere bemærkede også, at høringsperioden lå tæt på eller i sommerferien, hvilket vanskeliggjorde en bred behandling.
Udvalgets beslutning 19. august 2026: udsat. Begrundelsen er noteret i protokollen: "med henblik på at fortsætte dialogen om flere analoge læringsmidler ud fra et pædagogisk synspunkt. Udvalget ønsker, at eventuelle mindre udgifter ved flere analoge læringsmidler forbliver inden for området." Med andre ord: hvis der spares på it, skal pengene blive på skoleområdet. Forvaltningen har bemærket, at elever med særlige behov under alle omstændigheder fortsat har adgang til digitale hjælpemidler.
Sagen skal ende i kommunalbestyrelsen, efter indstilling fra Børne- og Skoleudvalget og Økonomiudvalget.
Lyngby-Taarbæks folkeskoler i tal
| Lyngby-Taarbæk | Hele landet | |
|---|---|---|
| Karaktergennemsnit | 8,4 | 7,1 |
| Andel på fri- eller privatskole (2025) | 15,5 % | 19,9 % |
| Elever pr. klasse (2025) | 21,8 | 20,7 |
| Fravær (2024/2025) | 7,0 % | 7,4 % |
Lyngby-Taarbæk har et af landets højeste karaktergennemsnit: 8,4 mod 7,1 på landsplan. Og spredningen er lille i den forstand, at selv den laveste skole ligger over landstallet — fra 7,5 på Lundtofte Skole til 8,9 på både Virum Skole og Fuglsanggårdsskolen.
Det er samtidig det bedste eksempel, man kan finde på, hvorfor rå karaktergennemsnit ikke er et kvalitetsmål: kommunens elevgrundlag forklarer en meget stor del af forskellen. Vi gennemgår beregningen i Socioøkonomisk reference forklaret og sætter kommunerne op mod hinanden i Karakterforskel mellem folkeskoler i kommunerne.
Andelen på fri- eller privatskole er kun 15,5 % — markant under landsgennemsnittet på 19,9 % og usædvanligt lavt for en nordsjællandsk kommune; se Folkeskole vs. frie grundskoler i tal. Det er en del af forklaringen på kapacitetspresset: næsten alle vælger folkeskolen.
Klasserne er større end landsgennemsnittet — 21,8 mod 20,7 elever, se Klassestørrelse i folkeskolen. Fraværet ligger under landstallet, lavest på Virum Skole med 5,5 % og Fuglsanggårdsskolen med 6,3 %, højest på Lindegårdsskolen med 8,6 %. Trivslen ligger over landsgennemsnittet på 3,7, med Virum Skole i top på 3,9.
Lyngby-Taarbæk er blandt de kommuner, der deler skoleforløbet op på klassetrin, så tjek, om jeres distriktsskole dækker hele forløbet fra 0. til 9. klasse.
Datoer og frister
- Omkring november året før barnet fylder 6: I får automatisk indskrivningsmateriale i e-Boks. I skal altså ikke selv opsøge det.
- Februar i skolestartsåret: I får besked om, hvilken skole barnet er optaget på, og hvornår SFO'en starter.
- Barnet skal begynde i skole i det kalenderår, det fylder 6.
- Tidlig skolestart er mulig, hvis barnet fylder 5 inden 1. oktober, og skolen godkender det.
- Udsat skolestart kan gives ét år på udviklingsmæssigt grundlag.
- 1. februar: frist for ansøgning til det internationale spor på Lindegårdsskolen.
Søskendegarantien i Lyngby-Taarbæk gælder kun ved start i børnehaveklasse. Kommunen skriver det direkte: "Der er kun søskendegaranti for børn, der skal starte i børnehaveklasse." I skal bo i kommunen, og barnet skal have ældre søskende på skolen. Skal I skifte skole midt i et forløb, gælder garantien altså ikke.
Der er frit skolevalg til enhver skole i kommunen, hvis der er plads — men kommunen kører ikke barnet, hvis I vælger en anden skole end distriktsskolen. Og bemærk en fælde ved flytning: retten til distriktsskolen bortfalder, hvis den ikke gøres gældende ved tilflytning. Det gennemgår vi i Skoledistrikt ved flytning.
Skal I i gang med den første skolestart, har vi en samlet gennemgang i 0. klasse skolestart, og overvejer I at fravælge distriktsskolen, er Hvorfor valget af skoledistrikt betyder mere end du tror stedet at starte.
Distriktsændringen mellem Virum Skole og Fuglsanggårdsskolen er et forslag i høring — ikke en vedtagen ændring. Kommunalbestyrelsen tager først endelig stilling i oktober 2026, og de nuværende distriktsgrænser gælder indtil da. Beslutningen om analog undervisning er udsat uden ny frist. Lyngby-Taarbæk Kommune er den endelige myndighed, og distriktsgrænserne her på siden er vejledende.
Kilder: Lyngby-Taarbæk Kommune, Børne- og Skoleudvalget, møde 19. august 2026 (punkt 6 om skoledistrikter 2027/2028, punkt 11 om mere analog undervisning i folkeskolen efter høring). Desuden Mit barn skal i skole og Find skole. Nøgletal: Uddannelsesstatistik.dk samt Danmarks Statistik, tabel KVOTIEN og UDDAKT20.