Skoledistrikter i Herlev Kommune

Herlev er lille og kompakt, men ikke ukendt. Hospitalet med de lodrette striber er et vartegn, der ses fra langt borte – og det er også kommunens største arbejdsplads. Men Herlev er mere end Herlev Hospital. Det er en vestegnskommune med sin egen demografiske og boligmæssige profil.

I 2026 bor der 32.030 mennesker her, mod 26.743 i 2007. Det er en vækst på over 5.000 – en relativ stigning på godt 19 procent over perioden.

21,1 procent er under 18 år og 18,4 procent er 65 år eller ældre. 5,3 procent er 80+. 60,5 procent er i den erhvervsaktive aldersgruppe. En rimelig balanceret profil, der ikke adskiller sig markant fra nabokommunerne.

Befolkningstætheden er 2.544 pr. kvadratkilometer og 99,9 procent bor i bymæssig bebyggelse. Det er en tæt og fuldt urbaniseret kommune.

Boligstrukturen er markant: kun 31,9 procent bor i ejerbolig, og hele 52,9 procent af boligmassen er almennytlige boliger. Det er den næsthøjeste andel i regionen efter Brøndby. Det afspejler en kommunal identitet præget af efterkrigstidens planlagte boligbyggerier og en beboersammensætning, der er bred og varieret.

76,0 procent pendler ud og 84,5 procent af arbejdspladserne besættes udefra. Hospitalet tiltrækker ansatte fra hele regionen, og det påvirker indpendlingstallet mærkbart.

Skatteprocenten er 23,70 – lav for regionen – og udskrivningsgrundlaget er 210.282 kr. pr. indbygger. Serviceudgifterne er 60.327 kr. pr. borger og nettodriftsudgifterne er 79.925 kr.

Undervisningsudgiften pr. elev er 83.181 kr. Udgifterne til ældre pr. 67+-årig er 63.855 kr.

Herlev er en kommune, der ikke larmer højt i statistikkerne, men som driver sig selv pænt og leverer service til en sammensat og varieret befolkning. Det er vestegnens hverdag i sin mest velkendte form.