Skoledistrikt.dk
Datakilder: DAWA · LIFA AdresseService · GeoFA·Opdateret 24. maj 2026, 04.00·98 / 98 kommuner indlæst

Skoledistrikter i Fanø Kommune

Få overblik over skoledistrikter, folkeskoler og vejledende oplysninger i Fanø Kommune. Her finder du distriktsdata og link til skoler — opdateret løbende fra offentlige kilder.

Find skoledistrikt ud fra adresse

Skoledistrikter i kommunen

Oversigt over folkeskoler (distriktsskoler) og vejledende klassetrin i Fanø Kommune. Fanø Kommune har 1 skoledistrikt. karaktergennemsnittet for kommunens skoler er 7,5, og den gennemsnitlige trivsel er 3,5.

Skoledistrikter

1

Karaktergennemsnit

7,5

Trivsel

3,5

Fanø Kommune i tal

Indbyggertal
3.332
pr. 1. jan. 2026
Kommuneskat
26,1 %
Udskr.grundlag
237.689 kr.
pr. indbygger
Beskæftigede der pendler ud af kommunen
48,8 %
Arbejdspladser besat af tilpendlere
33,3 %
Skoleudgift
97.433 kr.
Serviceudgift pr. borger
66.184 kr.
Befolkningstæthed
54 pr. km²
Dagtilbudsudgift pr. 0–13-årig (brutto)
56.678 kr.
Under 18 år
16 %

Nøgletal er vejledende og afspejler det beregningsgrundlag, der ligger bag kommunens konteksttekst.

Fanø Kommune i tal – og lidt mellem linjerne

Artiklen er lavet 15. maj 2026

Fanø Kommune er en lille økommune med få borgere, høj seniorandel og en hverdag, hvor ø-geografi og pendling fylder mere end størrelsen antyder.

Fanø Kommune er så lille, at hvert nøgletal næsten bliver konkret. I 2026 bor der 3.332 mennesker i kommunen. I 2007 var tallet 3.170. Det er en lille vækst i absolutte tal, men på en ø med få borgere er 162 mennesker faktisk værd at lægge mærke til.

Aldersprofilen er markant. 16,0 procent er under 18 år, mens 39,2 procent er 65 år eller ældre. 9,7 procent er fyldt 80. Det betyder, at Fanø har en meget stor seniorgruppe og en forholdsvis lille børne- og ungegruppe. Den slags kan mærkes i både skole, fritidsliv og ældrepleje.

Fanø er lille, men ikke helt spredt. 89,0 procent bor i bymæssig bebyggelse, og befolkningstætheden er 54 indbyggere pr. kvadratkilometer. Det er en økommune med små bymæssige tyngdepunkter, men hvor havet og færgen stadig er en del af den praktiske geografi.

Boligprofilen skiller sig ud på sin egen måde. 54,9 procent bor i ejerbolig, mens 7,4 procent bor i almennyttig bolig. Tallene siger ikke alt om øens boligmarked, for helårsliv, fritidsboliger og lokal tilknytning ligger tæt op ad hinanden her.

Pendlingen fortæller måske mest om Fanøs særlige vilkår. 48,8 procent af de beskæftigede borgere pendler ud af kommunen, mens 33,3 procent af arbejdspladserne besættes af folk udefra. Kommunegrænsen er her også en vandkant. Det gør hverdagens bevægelser mere konkrete end i en almindelig fastlandskommune.

Kommuneskatten er 26,1 procent, og udskrivningsgrundlaget er 237.689 kr. pr. indbygger. Serviceudgifterne ligger på 66.184 kr. pr. borger. Dagtilbud koster 56.678 kr. pr. 0-13-årig, undervisning 97.433 kr. pr. 6-16-årig og ældreområdet 49.979 kr. pr. 67+-årig.

Der er en særlig følsomhed i så lille en kommune. Når en aldersgruppe ændrer sig lidt, eller når pendlingen fylder meget, kan det mærkes hurtigt. Det gælder også for service: en skole, et plejetilbud eller en færgeforbindelse er ikke bare en linje i budgettet, men en del af øens måde at fungere på. Derfor skal Fanøs tal læses langsommere end de fleste andre.

Der er også noget næsten lavpraktisk poetisk ved Fanøs statistik. Tallene er små, men konsekvenserne er store nok. En ændring i antallet af børn kan betyde meget for skolen. En stor seniorandel kan mærkes i pleje og transport. Og pendlingen er ikke bare en tur ad motorvejen, men en bevægelse over vand. Det gør kommunen lille i størrelse, men bestemt ikke enkel.

Derfor virker Fanø også mere levende end størrelsen antyder. Kommunen er lille, men dens hverdag er fuld af bevægelser mellem ø, færge, arbejde, besøgende og fastboende.

Det er en lille kommune med stor praktisk præcision i hverdagen.

På godt og ondt.

Fanø Kommune er ikke en kommune, man skal læse som et lille stykke fastland. Den er sin egen målestok: lille, ældre, tæt forbundet med Esbjerg og alligevel meget tydeligt sig selv.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal (noegletal.dk)

Officielle links fra Fanø Kommune

Datakilder: kontekst og nøgletal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal (noegletal.dk); skoledistrikter via DAWA, LIFA og GeoFA.

Data verificeret

Ofte stillede spørgsmål

Om skoledistrikter i Fanø.

01Hvordan finder jeg skoledistriktet for min adresse i Fanø?

Indtast adressen i søgefeltet på kommunesiden og vælg den fra listen. Vi slår adressen op i de distriktsdata, Fanø Kommune har stillet til rådighed via LIFA, og viser den distriktsskole, adressen vejledende hører til.

02Er resultatet officielt for Fanø Kommune?

Nej. Resultatet er vejledende og baseret på offentlige datakilder (DAWA og LIFA). Fanø Kommune er den endelige myndighed. Tjek altid kommunens egne oplysninger, før du træffer beslutning om skolevalg.

03Kan jeg vælge en anden skole end distriktsskolen i Fanø?

Ja, i Danmark er der frit skolevalg. Distriktsskolen er den, dit barn har ret til en plads på, men du kan søge om optagelse på en anden folkeskole eller vælge en fri- eller privatskole.

04Hvor mange folkeskoler er der i Fanø?

Vi har 1 folkeskoler registreret i Fanø Kommune på baggrund af kommunale distriktsdata via LIFA.