Skoledistrikter i Dragør Kommune

Dragør er noget for sig selv. Kommunen er Region Hovedstadens mindste målt på indbyggertal – 14.474 mennesker i 2026, mod 13.184 i 2007. Væksten er beskeden og stabil, og det passer til kommunens karakter: det her er ikke et sted, der hastigt genopfinder sig selv.

Aldersprofilen peger tydeligt i én retning: 22,5 procent er under 18 år og hele 25,9 procent er 65 år eller ældre. 8,3 procent er 80+. Det er en af de ældste befolkningsprofiler i regionen. Det er formentlig et udtryk for, at folk, der slår sig ned her, har en tendens til at blive.

74,3 procent bor i ejerbolig – den højeste andel i Region Hovedstaden. Kun 15,0 procent er almennytlige boliger. Boligmassen er domineret af enfamiliehuse og ejerlejligheder, og det afspejler en boligøkonomi med lave gennemstrømning og høje priser.

Befolkningstætheden er 790 pr. kvadratkilometer, og 97,6 procent bor i bymæssig bebyggelse. Kommunen er kompakt, men det er villakvarterer og Dragør by med sin historiske fiskerihavn, der definerer oplevelsen.

77,3 procent af de beskæftigede pendler ud. Dragør er i klassisk forstand en soveby, men en med usædvanlig gode forbindelser til det øvrige Sjælland via motorvejen og til lufthavnen, der er naboen mod nord.

Udskrivningsgrundlaget er 293.136 kr. pr. indbygger – næsthøjest i regionen, kun overgået af Gentofte. Det er et stærkt skattefundament for en lille kommune. Skatteprocenten er 24,80. Serviceudgifterne er 58.437 kr. pr. borger og nettodriftsudgifterne er 72.872 kr. – et moderat udgiftsniveau.

Undervisningsudgiften pr. elev er 74.144 kr. – lav, hvad der kan afspejle, at kommunen er lille men har tilpas mange elever til sine skoler. Udgifterne til ældre pr. 67+-årig er 55.030 kr.

Dragør er ikke en kommune med store politiske ambitioner om vækst eller forandring. Den har fundet sin form og holder den. Det er en behagelig statistik for dem, der bor der.