Skoledistrikter i Brøndby Kommune

Brøndby er ikke den store i regionen, men den er karakteristisk. I 2026 bor der 40.990 mennesker her, mod 33.947 i 2007 – en vækst på over 7.000 og en relativ stigning på godt 20 procent. Det er solidt for en allerede tæt bebygget vestegnskommune.

20,2 procent er under 18 år og 17,6 procent er 65 år eller ældre. 4,9 procent er 80+. 62,2 procent er i den erhvervsaktive aldersgruppe. Det er en relativt ung befolkningsprofil, og den afspejler i nogen grad den boligstruktur, kommunen hviler på.

Befolkningstætheden er 1.924 pr. kvadratkilometer og 99,9 procent bor i bymæssig bebyggelse. Det er en kompakt og fuldt urbaniseret vestegnskommune.

Det der springer tydeligst i øjnene i statistikkerne er boligstrukturen. Kun 26,2 procent bor i ejerbolig. Og 54,4 procent af boligmassen er almennytlige boliger – den højeste andel i hele Region Hovedstaden. Det afspejler en social profil og en befolkningssammensætning, der er bredere og mere varieret end i mange nabokommuner.

78,0 procent pendler ud og 83,8 procent af arbejdspladserne besættes af folk udefra. Det er en velintegreret del af det storkøbenhavnske arbejdsmarked.

Udskrivningsgrundlaget er 184.652 kr. pr. indbygger – det laveste i Region Hovedstaden. Skatteprocenten er 24,30. Det er en beskedent skattebase at drive en kommune fra – og det kan ses i tallene: nettodriftsudgifterne er 90.831 kr. pr. borger og serviceudgifterne er 64.913 kr.

Undervisningsudgiften pr. elev er 123.448 kr. – regionens højeste. Udgifterne til ældre pr. 67+-årig er 74.428 kr. – også høj. Det er en kommune, der vælger at investere i sin service, på trods af et begrænset skattefundament.

Brøndby har en stærk lokal identitet – og statistikken viser en kommune, der bærer en strukturel udfordring med åbne øjne. Lavt skatteindtægtsgrundlag, høj andel almennytlige boliger og høje serviceudgifter er kombinationen. Det kræver prioriteringer, og tallene viser, at kommunen vælger service frem for besparelser.