Skoledistrikter i Ballerup Kommune

Ballerup kom for alvor på danmarkskortet som industrikommune i 1960erne og 70erne. Præget er ikke forsvundet, men kommunen er vokset siden. I 2026 bor der 53.950 mennesker her, mod 46.914 i 2007. Det er en vækst på godt 7.000 – solidt og jævnt over perioden.

20,7 procent er under 18 år og 19,5 procent er 65 år eller ældre. 6,8 procent er 80+. 59,8 procent er i den erhvervsaktive aldersgruppe. Det er en befolkningsprofil, der minder om mange velfungerende forstadskommuner fra efterkrigstiden – med mange familier og en voksende ældregruppe.

Befolkningstætheden er 1.562 pr. kvadratkilometer, og 99,6 procent bor i bymæssig bebyggelse. Det er en tæt og fuldt urbaniseret kommune.

Det mest markante i boligstrukturen er andelen af almennytlige boliger: 49,4 procent. Det er en af de højeste andele i hele Region Hovedstaden. Kun 33,5 procent bor i ejerbolig. Boligmassen afspejler kommunens historiske rolle som arbejderlokalitet med store boligbyggerier fra 1960erne og 70erne – en sammensætning, der har præget den sociale profil siden.

70,4 procent pendler ud af kommunen. Men det virkelig bemærkelsesværdige tal er det modsatte: 84,4 procent af arbejdspladserne besættes af folk, der pendler ind. Ballerup rummer et relativt stort antal virksomheder – særligt inden for teknologi og rådgivning – og de tiltrækker arbejdskraft fra hele omegnen.

Skatteprocenten er 25,50 og udskrivningsgrundlaget er 218.626 kr. pr. indbygger. Nettodriftsudgifterne er 93.699 kr. pr. borger og serviceudgifterne er 69.475 kr. – begge dele markant over regionens midterfelt.

Undervisningsudgiften pr. elev er 120.206 kr. – en af de højeste i regionen. Udgifterne til ældre pr. 67+-årig er 66.708 kr.

Ballerup er en kommune med ambitioner om at levere bred velfærd til en sammensat befolkning. Det koster, og det kan ses i udgiftstallene. Men det afspejler også en kommune, der har valgt at prioritere service frem for at holde udgifterne i bund.